2. Pinsedag var vi 12 personer og fire vogne der mødte op på Knuthenlund for at køre en tur i området. Vi kørte fra Knuthenlund og igennem den tilhørende skov, derefter ud over landet igennem et idyllisk område for at ende i Blans havn, hvor vi fik en pause og tid til at få en lille og en stor i det dejlige solskinsvejr. Derefter kørte vi videre ud over landet og tilbage til Knuthenlund hvor vi spiste mens vi fik selskab af et får. Der var også mulighed for at besøge Knuthenlunds forretning, hvor der var masser af tilbud i oste og meget andet.